Augusta reddede et forlig med en whisky
Det er vanskeligt - og vel heller ikke rimeligt - at tidsfastsætte det øjeblik, hvor Danmark politisk udviklede soklen for det moderne velfærdssamfund. Det tætteste man kommer på det, er det brede forlig der bliver indgået om natten den 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings private hjem i Kanslergade 10 på Østerbro.
Stedet er historisk. Forliget blev historisk. Og de afgørende minutter var ikke uden betydelig indflydelse af Staunings kæreste, Augusta Erichsen. Og det var slet ikke uden betydning, at der i de afgørende minutter kom whisky på bordet. Måske var det netop kombinationen af Augustas omsorg, almindelig træthed og så en stiv whisky - der blev Danmarkshistoriens største politiske forlig.
Det er en historie om, at djævlen ligger i detaljen - og at et forhandlingsmiljø er afhængig af den rette stemning er til stede i forhandlingslokalet - og på det rette tidspunkt.
I dag har Danmark en bred regering hen over midten. Men det er ikke første gang Socialdemokratiet og Venstre har spillet en betydelig rolle i forhold til at vedtage nødvendige reformer og etablere nødvendige politiske forlig.
Det politiske billede er naturligvis uden sammenligning. Men forliget i Kanslergade i 1933 havde de samme elementer i sig, som vi kender fra den politiske situation i dag.
Denne fortælling koncentrerer sig ikke om det politiske indhold, men forsøger at finde en forklaring på, at det i en sen nattetime lykkedes at etablere et politisk forlig. Få timer forinden så det helt håbløst ud. Hvad skete der i det afgørende øjeblik ..?
Der er flere omstændigheder ved forhandlingerne som var usædvanlige. Først og fremmest var det helt usædvanligt, at forhandlingerne foregik i statsministerens private hjem - i Kanslergade 10.
Thorvald Stauning er født 26. oktober 1873 i København. Han var søn af en karetmager og voksede op i et fattigt arbejderhjem i det indre København. Han blev udlært cigarsorterer og var - gennem hele sit liv - meget glad for kvinder. Hans første hustru blev dræbt i en trafikulykke. Senere blev han gift igen, men også skilt fra hans anden hustru. Han havde adskillige affærer med flere forskellige kvinder - og havde på et tidspunkt en affære med datteren af socialdemokratiets stifter, Louis Pio.
I 1930 fik han en dygtig husbestyrerinde i Augusta Erichsen. Hun var oprindelig koncertsangerinde, men dannede efter 1930 par med statsministeren. Augusta kom til at spille en afgørende rolle i Kanslergadeforliget.
I Staunings hjem mødte 10 personer op til de begyndende forhandlinger, søndag den 29. januar 1933 kl. 10.00:
Peter Munch, Radikale Venstre, udenrigsminister
Bertel Dalgaard, Radikale Venstre, indenrigsminister
Niels Frederiksen, Radikale Venstre, landbrugsordfører
Oluf Krag, Venstre, gruppeformand
Henrik Hauch, Venstre, formand for De Danske Landboforeninger
Thomas Madsen-Mygdal, Venstre, formand
Kristen Bording, Socialdemokratiet, landbrugsminister
Christen Hauge, Socialdemokratiet, handelsminister
Niels Peter Fisker, Socialdemokratiet
Thorvald Stauning, Socialdemokratiet, statsminister
Forhandlingerne var svære. For nu at udtrykke det mildt. Landet var i en alvorlig økonomisk krise - og det var svært at skabe et forlig mellem arbejderpartiet og det landbrugsvenlige Venstre.
Augusta sørgede for mad til de forhandlende mænd. Men det havde ikke den ønskede virkning. Flere gange var forhandlingerne ved at gå helt i opløsning.
Peter Munch forlod forhandlingerne. Han var syg og aftalte med Stauning, at de sammenbrudte forhandlinger måtte meddeles pressen senere på natten. Ingen havde nogen anelse om hvad nytte det var til - og det hele endte da også med, at Venstre pludselig rejste sig, tog overtøjet på og ville forlade Staunings hjem med uforrettet sag. Sammenbruddet var en realitet.
Men i det øjeblik blev statsministeren ramt af en pludselig indskydelse. Selskabet kunne vel drikke et glas whisky - selv om der ikke blev noget resultat? Det accepterede forhandlerne fra Venstre modvilligt. I løbet af dagen var der drukket flere gange - og til sin rædsel konstaterede Stauning, at der ikke var bund i hans forslag om at drikke et glas. Der var ikke mere whisky!
Thorvald Stauning vækkede Augusta og gjorde fortvivlet opmærksom på, at der ikke var mere whisky! Hvad skal jeg gøre? Jeg har lovet dem et glas inden de går.
Augusta kastede dynen til side og rejste sig op i sengen. Hun vidste tilfældigvis, at der befandt sig en flaske i den mørke kælder under lejligheden. Hun hadede at bevæge sig ned i kælderen ad den kolde bagtrappe. Hun larmede bevidst med hendes tøfler - fordi rotterne ellers farede omkring benene på hende. Hun hældte whiskyen om på en karaffel, tog en beskeden kjole på og listede ind til de tilbageværende mænd med whiskyen.
Mændene drak af whiskyen og sad vel og reflekterede lidt over den manglende politiske vilje til et forlig. Af magiske årsager befandt Venstre sig pludselig i Staunings arbejdsværelse og besluttede bag en lukket dør, at indgå et forlig med regeringen. Da klokken var 4 om morgenen var forliget en realitet - mellem hovedmodstanderne i dansk politik.
Havde Thorvald Stauning ikke vækket Augusta - og havde Augusta ikke forladt hendes varme seng for at hente whisky i den kolde rottebefængte kælder, havde velfærssamfundet måske set helt anderledes ud i dag. Det er ikke alene tankevækkende. Det er også en påmindelse om, at detaljer ofte afgør historieskrivningen.
I de samme timer blev Adolf Hitler udnævnt til rigskansler i Tyskland. Det er påfaldende, at der i Danmark blev valgt en bred demokratisk løsning på svære udfordringer, mens nabolandet mod syd udnævnte en diktator - med de forfærdelige konsekvenser det senere fik - for hele Europa.
Forsiden på Kristelig Dagblad omtaler begge begivenheder i dagens avis fra 31. januar 1933.
Forliget blev historisk. I et omfang, så de mennesker der senere boede på adressen Kanslergade 10 blev så trætte af menneskers nysgerrige blikke, at de søgte om og fik lov til at omdøbe stedet til Ove Rodes Plads. Det skete allerede i 1937.
I dag kan man vandre forbi stedet - og filosofere lidt over den betydning Augusta fik i den danske politiske historieskrivning. Og iøvrigt kan man aflægge Arbejdermuseet et besøg, hvor man kan besigtige præcis den karaffel den omtalte whisky blev hældt i - og som der blev skænket fra - da det så allermest håbløst ud.