Fællesløshed
Hundredetusindvis af mennesker i fællesskaber
samlet fordi vi vil ligne
være som andre og blive som os selv
se os selv vokse - selv om vi er ufattelig små
imens tager mørket ladegreb og bevæger sig ind i fællesskabet med sin fortvivlede fællesløshed
intet andet mål end hundredetusindvis af indebrændte tanker
ingen hvem i sigte, ingen nogen chance, ikke noget bestemt
helt alene med sine fællesskabsabstinenser
helt umulig at forstå
helt håbløst at begå
overhørte opråb fra det usynlige vanvid
flere usynlige diagnoser
mindre synlig behandling
tabuiseret og fordomsfuld
kun mennesker uden arme og ben
forstår vi må have begrænsninger
hundredetusindvis af mennesker vil skrige
vi vil samles omkring skæbnen
men vi vil aldrig, aldrig, aldrig forstå det
at vi aldrig, aldrig, aldrig kan undgå det
fuldstændig sikkerhed og kontrol findes heller ikke her
men solen står igen op i hundredetusindvis af morgener
helt umulig at forstå
men helt sikkert - bare for at bestå
Digtet er skrevet på baggrund af, at en mand - søndag den 3. juli 2022 kl. 17.30 gik ind i stormagasinet Fields i København, hvor han skød og dræbte tre tilfældige mennesker og sårede yderligere syv med skud. Samme weekend samledes hundredetusindvis af mennesker i store fællesskaber til Tour De France i København, Roskildefestival i Roskilde og Landsstævne i Svendborg.