Ingen ejer vinden …!
Tvindmøllen rejser sig høj og stolt i det flade vestjyske landskab vest for Ulfborg. Den er malet bolchefarvet - og kunne godt minde om noget fra Tintins eventyrlige verden.
Det er den ikke. Tvindmøllen er historien om en flok innovative - og sandsynligvis også lidt naive unge mennesker der - på baggrund af en energikrise i midten af 70’erne - beslutter sig for at bygge en vindmølle for at producere billig og uafhængig strøm. Udgangspunktet for det ideologiske projekt er, at ingen ejer vinden. Derfor er projektet fra starten defineret som demokratisk energi. Projektet bliver også innovativt for vindenergi i Danmark. Man kan diskutere Tvind-møllens betydning for udviklingen af vindmølleteknologi i Danmark, men uden betydning var det ikke.
Sattelitfoto af TG Pacifico, sommeren 2022.
Rammen for projektet var et område vest for Ulfborg, som Mogens Amdi Petersen købte i maj 1972. Den Rejsende Højskole og Det Nødvendige Seminarium blev i 1970 godkendt af Undervisningsministeriet og havde etableret sig på Fanø. Amdi Petersen kiggede sig imidlertid om efter nye rammer og indbudt af borgmesteren i Ulfborg-Vemb Kommune, købte han en faldefærdig gård ved Ulfborg. Gården hed Tvind - og kom derefter til at lægge navn til det omfattende pædagogiske projekt.
Projektet blev senere udsat for omfattende kritik. Mogens Amdi Petersen (født 9. januar 1939 i Tønder) var pædagogisk ideolog. Men han var heller ikke uden sans for både økonomi og magt. Begge omstændigheder gjorde ham udskældt - af sine egne og af andre. Dette i en grad så han har fundet det nødvendigt, at isolere sig i et hjørne af verden, hvor ingen har adgang til ham. Uden for retsvæsen, vennekreds og familie. I virkeligheden en uendelig trist og tarvelig historie.
Mogens Amdi Petersen har i flere år opholdt sig i Mexico - syd for byen Ensenada i TG Pacifico. En forkortelse for “Lærergruppen ved Stillehavet”. Et gigantisk palads - finansieret af Tvind. Det minder mest om et selvvalgt fængsel.
Iben Østergaard og Ole Friis Laursen, 1977
Men i 1975 var ånden indtagt og energikrisen inspirerede en gruppe af mennesker omkring Tvind til at starte byggeriet af verdens største vindmølle i Vestjylland. Der hvor vinden blæser mest og hvor byggeriet kunne finde sted - uden at påkalde sig alt for meget opmærksomhed.
Initiativtagerne til Tvind-møllen var foruden Mogens Amdi Petersen, Ruth Sejerø, Poul Jørgensen, Pia Elers og ikke mindst Ole Friis Laursen. Sidstnævnte blev byggeleder på projektet - og det var Ole Friis Lauersen der senere blev identificeret med Tvind-møllen.
Det er energikrisen der sætter skub i de ambitiøse planer, men også en avisartikel i Jyllands-Posten inspirerer Mogens Amdi Petersen til at etablere Tvind-skolens egen vindmølle. Der er planer om at etablere atomkraftværker i Danmark - og Amdi Petersen har behov for at få et vartegn for Tvind-skolernes arbejde. En vindmølle vil være det synlige bevis på skolens succes og ambitiøse mål.
Første spadestik til møllen blev taget den 29. maj 1975. Der skulle komme til at gå tre år inden møllen endelig kørte den 28. maj 1978. Projektet var oprindeligt budgetteret til 1,5 millioner kroner, men budgettet blev flere gange overskredet. Den færdige pris på vindmøllen blev omkring 7 millioner, hvilket svarer til omkring 30 millioner kroner i nutidens penge.
Møllen har været kendt i Danmark siden middelalderen, men allerede i 1891 eksperimenterede Poul La Cour på Askov Højskole med fremstilling af strøm ved hjælp af en vindmølle. Han indså hurtigt, at ulempen ved vindmøller er, at produktionen af strøm naturligvis er afhængig af vinden - og at man ikke nødvendigvis kan bruge alt den strøm der produceres. Allerede i 1891 eksperimenterede han derfor også med produktion af brint - ved hjælp af vindmøllestrøm. Det er det vi i dag definerer som Power To X - og det vil utvivlsomt få en betydelig rolle i forhold til den grønne omstilling. Kombinationen mellem vind, sol og produktion af brint er den gyldne nøgle til den nødvendige grønne omstilling der vil gøre verden uafhængig af fossile brændstoffer.
Ole Friis Laursen er født på Mols. Han søgte hurtigt væk fra den del af Danmark, fordi han fornemmede at verden udenfor Mols kunne tilbyde ham de nødvendige udfordringer i livet. Han søgte til Tvind og blev en del af lærergruppen, men det var som byggeleder på Tvind-møllen, at han skabte sin identitet som en voksen i livet.
Ole Friis Laursen var uhørt vedholdende, idealistisk og struktureret. Han havde egentlig ikke nogen forudsætninger for at bygge en vindmølle, men har selv defineret det hele i en enkelt sætning; “Kvalifikationerne bestod i at ville …!” Det har været en meget ambitiøs ung mand der dengang tog ansvaret for et gigantisk projekt.
Tvind-møllen var dengang verdens største vindmølle. 54 meter høj. Et tårn støbt i beton. En gearkasse fra Sverige og en aksel fra Holland. Et utal af frivillige hjælpere fra hele landet. Alt skulle de selv beregne - og tage ansvaret for. Det lykkedes at gennemføre projektet uden nævneværdige ulykker og møllen har nu kørt i snart 45 år. De fleste af de møller der i dag rejses overalt i verden har sjældent en levetid på mere end 30 år.
Det hele starter med et helt usædvanligt samarbejde. Ingeniøren Hans Jørgen Lundgård Laursen er politisk højreorienteret og meget optaget af penge. Derudover er han optaget af vindmøller og han har en drøm om at opføre vindmøller på Tunø. Det afstedkommer flere avisartikler og et indslag på landsdækkende TV. Den udsendelse ser Mogens Amdi Petersen i starten af 1974 og han beslutter sig for at invitere den unge ingeniør til Tvind for at drøfte mulighederne for at bygge verdens største vindmølle.
Knud Jacobsen, læge på Tvind fra 1975-1985. Han var aktiv i SF og havde sæde i Ringkøbing Amtsråd i en årrække.
Den unge ingeniør ankommer til Tvind i sin fuldfede Jaguar og kontrasten mellem de to herrer kan næsten ikke være større. Lundgård Laursen vil have et kontant udbytte af sit arbejde, men Amdi Petersen er ikke helt indstillet på at honorere kravene og kompromiset bliver, at Lundgård Laursen får udbetalt en del af sit honorar i sorte penge, hvilket passer ham glimrende. Han er blind beundrer af Mogens Glistrup og er skattenægter udover det almindelige.
Det er iøvrigt Lundgård Laursens ide, at Tvind-møllen skal være en bagløber, hvor vingerne drejes rundt af vinden bag tårnet. Det er - så vidt vides - een af de eneste vindmøller i verden der drives efter dette princip.
I starten var det meningen, at vindmøllen skulle producere varme. Betontårnet var næsten færdigt, da hele projektet fik besøg af Ulrik Krabbe fra Danmarks Tekniske Universitet. Han gjorde opmærksom på, at det var langt mere interessant at producere strøm. Herefter udføres der nye beregninger og projektet er nu blevet starten på det der senere bliver et gigantisk dansk industrieventyr. Hjulpet af mange andre omstændigheder, men Tvind-møllen udgør starten på en betydelig produktion af strøm fra en vindmølle.
I forbindelse med byggeriet, kommer hele vindmølleholdet i forbindelse med epoxy. Det er - mildt sagt - ikke ufarligt og erfaringerne med epoxy er sparsomme i Danmark på daværende tidspunkt. Læge på Lemvig Sygehus, Knud Jacobsen har siden 1975 været ansat som Tvind-skolens egen læge - og han holder godt øje med brugen af epoxy omkring møllebyggeriet. Knud Jacobsen var ansat på Tvind indtil 1985 - og hans betydning for arbejdsmiljøet på de mest kritiske danske arbejdspladser kan ikke overvurderes.
Ole Friis Laursen og de øvrige vindmøllepionerer mødes stadig en gang om året og mindes de tre år, hvor møllebyggeriet stod på. Omkring Tvind-møllen er der siden rejst mange vindmøller og langt mere effektive vindmøller. Verdens største vindmøllefabrikant - Vestas - har fabrikker i Ringkøbing-Skjern Kommune og vindmølleindustrien er blevet en dansk eksportsucces uden sidestykke. Energi er blevet en vigtig handelsvare, men det er også blevet noget man kan true med. Energipolitik er blevet sikkerhedspolitik. Vindmølleindustriens betydning for den globale forsyningssikkerhed og for den grønne omstilling er afgørende.
Ole Friis Laursen blev vindmølleudvikler og fik en betydende rolle i udviklingen af den moderne vindmølle. Egentlig uden at ville det. Hans betydning skal ikke undervurderes og Tvind-skolernes ambitioner fortjener respekt - også i dag.