Hvad stiller jeg op med et menneske, der er ved at drikke sig selv ihjel …

Et erfaringsbaseret foredrag om alkoholisme og behandling af alkoholisme.

Der er 140.000 alkoholikere i Danmark. De drikker så meget, at de burde komme i behandling. De kratter sig igennem en hverdag og forsøger at holde sammen på en familie og et arbejde, men sandheden er, at alkoholismen trækker en lang hale af elendigheder efter sig. 

Al erfaring viser, at alkoholisme er tabuiseret i et omfang, der gentagne gange udsætter den handling der kan rive alkoholikeren ud af en sygelig afhængighed. 

Hvert år dør 3000 mennesker af alkoholisme. Hundredtusindvis af mennesker er påvirket af alkoholisme – direkte eller indirekte. Alligevel er det som om ingen vil tale om det. Er det fordi vi ikke kan? Eller er det fordi vi ikke vil? 

Hvordan er det vi behandler alkoholikere i vores samfund? Ville vi acceptere den samme behandling, hvis der var tale om alle mulige andre sygdomme? Og er alkoholisme overhovedet en sygdom? Måske skal alkoholikeren bare tage sig sammen? 

Foredraget kommer med et konkret bud på hvordan du kan hjælpe alkoholikeren. På arbejdspladsen, ude i byen eller derhjemme.

Foredraget kan anvendes som et oplæg på virksomheder, i en fagforening, i forbindelse med undervisning – eller ved personale arrangementer. 

Varigheden er 90 minutter, men kan tilpasses efter nærmere aftale. Lærred og projektor skal være til rådighed. 

 

Booking:
Søren Elbæk
40 31 66 40
post@selbaek.dk 

 
Forrige
Forrige

Kolort mellem tæerne er også en slags dannelse…!