Da Anker Jørgensen sov over sig på Hotel Vestjyden
Jeg tror det var i 1992. Jeg havde mødt Anker Jørgensen i Sverige i 1989 - i forbindelse med en konference - og bad ham nu komme til Skjern og holde foredrag. Han havde udgivet sine dagbøger og jeg tænkte det kunne være interessant at få den tidligere statsminister til byen. Det ville han gerne og han leverede et fremragende foredrag på Vejlen med en fyldt mødesal.
Aftalen var, at han skulle overnatte på Hotel Vestjyden (nuværende Hotel Skjern) og jeg kørte ham til hotellet efter foredraget og aftalte iøvrigt at jeg ville hente ham næste morgen - meget tidligt - for at køre ham til lufthavnen i Billund. Han havde et vigtigt møde i København senere på dagen.
Jeg ankom til hotellet tidlig morgen som aftalt, men der var ikke nogen Anker Jørgensen i receptionen. Jeg ventede lidt, men intet skete. Jeg havde fået oplyst hotelværelset og gik op og bankede på hans dør. Der skete absolut intet. Jeg bankede lidt hårdere - uden resultat. Jeg blev et øjeblik bekymret for ham. Anker var dengang omkring 70 år - og selv om han virkede i god form, kunne jeg ikke afholde mig fra en bekymring - omstændighederne taget i betragtning.
Jeg lyttede ved døren. Fuldstændig stilhed. Så tænkte jeg, at nu måtte det briste eller bære - og jeg bankede så meget hårdt på døren. Pludselig hørte jeg lyde fra værelset - og et øjeblik efter stod den tidligere statsminister i døren og lignede en karikatur: Anker Jørgensen i natskjorte og med nathue. Han så fuldkommen forvirret ud - og spurgte mig hvor han var?
Det fortalte jeg ham. Og jeg fortalte ham, at hans fly fra Billund skulle bringe ham til hovedstaden om alt for kort tid. Så gned han øjnene og sagde; Det er sandt. Jeg er i Skjern. I var vel nok en smuk kirke! Jeg tænkte, at manden knap var vågen og udbad mig en forklaring om sammenhængen.
Så stod han i døren og fortalte, at han var gået i seng om aftenen da han var ankommet til hotellet, men var kommet i tanke om, at han aldrig havde set kirken i Skjern. Han havde altid en aftale med sig selv om, at han skulle se byens kirke, når han var i provinsen. Han var derfor stået op igen - og var gået en tur alene ud til Skjern Kirke i den anden ende af byen. Han var gået en tur på kirkegården og havde studeret kirkens arkitektur indgående. Herefter var han gået tilbage til hotellet, hvor han var blevet optaget af en cowboyfilm med Roy Rogers i hovedrollen.
Han var først kommet til at sove kl. 3.00 og havde iøvrigt glemt at stille sit vækkeur. Han kom i tøjet og jeg ræsede med ham til Billund og brød alle lovens rammer for bilkørsel, for at Anker Jørgensen kunne nå sit fly tilbage til hovedstaden. På turen sad Anker helt roligt i bilen - og fortalte mig meget detaljeret om kirkearkitektur og dansk kulturhistorie gennem de sidste 800 år.
I Billund Lufthavn tog vi afsked med hinanden - og det sidste jeg hørte ham sige var; Hvor er det en fantastisk kirke I har. Det vil jeg huske Skjern for - og så den cowboyfilm med Roy Rogers! Så steg han ud af bilen og gik helt roligt ind gennem glasdørene i lufthavnen. Jeg fandt aldrig ud af om han nåede sit fly - og jeg fik også en fornemmelse af, at det ikke var afgørende. Nu hvor han havde oplevelsen af Skjern Kirke og Roy Rogers med sig.