Hovedvej 15
Regeringen har 23. marts 2023 besluttet en udbygning af Hovedvej 15 fra Herning til Ringkøbing - således at fremkommeligheden øges på hele strækningen.
Hovedvej 15 er en tværgående færdselsåre der går fra Grenå til Søndervig. Strækningen er etableret i perioden 1849-1859 og har en samlet længde på omkring 215 km. Som bekendt er strækningen fra Herning til Aarhus blevet motorvej. Det har medført en betydelig vækst ved og omkring motorvejen.
Længere vestpå går Hovedvej 15 gennem Velling Plantage på 186 hektar. Plantagen er etableret i 1887 - og Enrico Dalgas var en bærende kraft ved etableringen, ligesom han var så mange steder i Midt- og Vestjylland på det tidspunkt.
Sult og mindesten
Inden man kommer så langt, kan man få tilfredsstillet sulten ved Grillstedet ved Brejning. Her krydser Hovedvej 11 og Hovedvej 15 hinanden og stedet har haft stor betydning for færdsel gennem tiden.
Når man nu står og dypper pølsen i ketchup, kunne man måske få øje på en lille mindesten på den modsatte side af vejen. Ved nærmere eftersyn kan man konstatere, at det er en mindesten for Kong Frederik den 7. Intet mindre. Det er som om mindestenen for den tidligere konge er blevet lidt fejlplaceret der mellem pølsespisende turister, lastbiler og chauffører der ikke yder den nævneværdig opmærksomhed.
Hvordan er denne mindesten for en dansk konge havnet der? Frederik den 7. levede fra 1808 til 1863 - og han har næppe udført heltemodige gerninger der midt i træerne. Kongen var kendt for sit festlige og charmerende ydre, men også for en noget mangelfuld opdragelse og en noget umådeholden livsførelse. Frederik den 7. var gift tre gange. Hans ægteskab med Louise Rasmussen - Grevinde Danner - var kontroversielt og stormfyldt.
Jeg kontaktede lokalhistoriker Johannes Lund fra Spjald som naturligvis havde en forklaring på mindestenen.
En god forklaring
Oprindelig gik forbindelsen mellem øst og vest forbi Brejning Kirke lidt længere mod nord - og her lå en kro. Da den nye vej blev anlagt lidt længere mod syd, flyttede kromanden kroen mod syd omkring 1860. Han solgte det i 1869 til fire lodsejere, som herefter opførte Brejning Kro. Denne lå indtil 1991, hvor den blev nedrevet og erstattet af føromtalte moderne grillbar.
I 1873 fik kroen ny ejer - Søren Nielsen Lynderup - og han forstod vigtigheden af at have forskellige supplerende aktiviteter omkring kroen - for at øge søgningen til kroen. Således blev der etableret keglebane og kreaturhandel - og en dag foreslog en ung lærer ved Sandbæk Skole, at der skulle opføres en mindesten for Grundlovens giver - Kong Frederik den 7. Det var velkendt at grevinde Danner og Kong Frederik havde passeret den ufærdige landevej i 1857 - og alene af den grund fandt den unge lærer det betimeligt at opføre en mindesten for kongen på stedet.
Konkret initiativ
I 1875 tog man konkret initiativ til projektet og mere end 70 mænd mødte op på hotellet for at drøfte sagen. Der rejste sig omgående en diskussion om hvor mindestenen skulle stå. Flere foreslog en placering ved herregården Brejninggaard, men der blev også argumenteret for stedet hvor de to landeveje ville krydse hinanden - og sådan blev det. Mindestenen blev placeret ved Brejning Kro, hvor den ville blive synlig for trafikken fra alle verdenshjørner.
Det var et dyrt projekt. Mindestenen inkl. opsætning ville beløbe sig til 500 rigsdaler. Det svarer nogenlunde til kr. 100.000,- i nutidspenge - og det var da en slat for middelmådige bønder. Der var forslag om at fremstille mindestenen i beton, men det blev afvist. Vestjyder kan være mådeholdende, men skal det være, så skal det være. Således påbegyndte man en indsamling for at skaffe det svimlende beløb.
Mindestenen blev rejst i 1875 og var oprindeligt placeret i et lille haveanlæg med stier. Det er lidt uvist hvornår det er fjernet, men det ses på luftfoto fra 1950’erne.
Grundloven er fra 1849 og det kan derfor synes mærkværdigt at mindestenen først blev rejst i 1875. Iøvrigt efter kongens død. Det er der også en forklaring på.
Grundloven
Grundloven var et folkekrav som Kong Frederik den 7. accepterede uden større modstand. Grundloven blev opfattet meget liberal. Nu havde alle mænd over 30 år valgret og alle blev sikret trosfrihed. Rigsdagen havde dengang to kamre. Et Folketing med føromtalte valgret og så et Landsting, hvis medlemmer skulle have en større formue. Efter krigen i 1864 opstod der stor modstand mod alt for demokratiske forfatninger - og godsejerne og andre formuende mennesker fik revideret Grundloven i 1866, hvorefter den almindelige vælgers indflydelse blev noget begrænset.
Befolkningen synes livet under Kong Frederik den 7. var betydeligt friere end den blev under Kong Christian den 9. - og der blev derfor - efter vedtagelsen af den nye Grundlov i 1866 - rejst ikke mindre end 43 mindesmærker for Kong Frederik den 7. - og altså også ved Brejning Kro ved Hovedvej 15.
5. juni 1875 afholdtes den første Grundlovsfest i sognet. Her kunne man deltage mod at betale 33 øre til støtte for mindestenen. Flere sogne deltog i festlighederne - dog ikke Skjern der arbejdede for sin egen bronzebuste af samme Kong Frederik den 7. der stadig står i anlægget i Skjern.
Det blev billedhuggeren Wilhelm Frederik Bartholdy fra Randers der fik opgaven. Monumentet blev 2,3 meter højt - og den blev indviet 15. november 1875. Ved indvielsen deltog der ikke meget mere end 100 mennesker, formentlig henset til årstiden og at det var en almindelig hverdag. I de efterfølgende år blev der afholdt Grundlovsfest omkring mindestøtten, men siden 1882 er mindestøtten egentlig efterladt til sig selv og har ikke påkaldt sig meget opmærksomhed de seneste mere end 100 år.
Hvert år på Grundlovsdag hejses flaget på flagstangen bag mindestøtten. Denne lille højtidelighed forestås af Brejning Egnsmuseum. Ved den lejlighed kan vi så tænke tilbage på Danmarks demokratiske første år.
Danmarks Riges Grundlov blev indført 1849 og er ændret i 1855, 1866, 1915, 1920 og 1953.
En rigtig statue af Frederik den 7. med en lidt mere hæderfuld placering, er rytterstatuen foran Christiansborg i København som blev rejst et par år tidligere - i 1873. Kong Frederik den 7. var et noget dysfunktionelt menneske - og det er almindelig historisk anerkendt, at han var massiv misbruger af alkohol. Ikke desto mindre var han folkelig - og derfor hædret mange steder i landet for indførelsen af det første spæde og sårbare demokrati i Danmark.
Hvilken skæbne mindestøtten vil få, når Hovedvej 15 nu udbygges - henstår i det uvisse. Der vil næppe rejse sig et folkekrav om at den skal blive stående ved Hovedvej 15, og erindringen om den folkekære konge fortaber sig sikkert, når vejudvidelsen lægges i hænderne på ingeniører og entreprenører.