Knudsens Have og spillemanden Hans Knudsen
I Spjald blev der lige efter 1. verdenskrig anlagt to haver. Laugesens Have er bevaret og drives i dag som kursuscenter. Ikke langt derfra blev der i 1918 anlagt en anden have i Brejning Krat - Knudsens Have.
Brejning Krat på 45 hektar er et af Danmarks meget få egekrat og blev fredet allerede i 1919. Iøvrigt een af de første fredninger i Danmark. Knudsens Have var placeret i skovens sydøstlige hjørne. Der ligger nu en privatbolig.
Christian Knudsen (1882-1960) var drevet af noget andet end Lauge Laugesen. Christian Knudsen var meget politisk bevidst og han udnyttede enhver lejlighed til at provokere med forskellige udstillinger i sin have. Christian Knudsen blev en glødende tilhænger af J.A.K. Danmark.
J.A.K. (Jord, Arbejde, Kapital) blev stiftet i 1931 af brødrene Frederik og K.E. Kristiansen i forbindelse med den voldsomme økonomiske afmatning på samme tid. Formålet med foreningen var at skabe et pengesystem uden renter og dermed sikre borgere en økonomisk frigørelse. Foreningen eksisterer endnu.
Christian Knudsen var født i Opsund og efter en rejse til Amerika, købte han en lod jord ved Brejning Krat og begyndte at opføre hans have under navnet “Egely”. Haven var meget ejendommelig og kompleks indrettet med særegne figurer og politiske budskaber af forskellig art. Christian Knudsen revsede høj og lav og delte gerne ud af sine meninger, når der kom besøgende.
Præsten Kaj Munk fra Vedersø besøgte haven flere gange og medbragte engang biskoppen fra Aalborg. Christian Knudsen var meget kritisk overfor tro og kirke og nægtede i første omgang biskoppen adgang. Lise Munk fik dog overtalt Christian til at åbne sin have for biskoppen, men biskoppen undgik ikke en heftig diskussion om teologi. Efter Christian Knudsens opfattelse kunne teologi oversættes direkte til “te å luk i ...!”
Haven og vedligehold af haven inddrog hele familien. Christian Knudsens brorsøn boede igennem flere år i haven. Han hed Hans Vesterbæk Knudsen (1899-1969) og var spillemand. Hans gamle nodebøger er bevaret på Spjald Lokalhistoriske arkiv og er en imponerende samling af håndskrevne noder over gamle danske spillemandsmelodier fra hele landet.
Dansk spillemandsmusik har primært været anvendt til dans. Der blev spillet efter noder, men ofte var der tale om “vildspil” - uden noder. Melodierne er overleveret gennem tiden - og de ældste folkemelodier er fra 1700-tallet. Spillemanden havde en central rolle i festtraditionerne og de var ofte farverige personer med både vid og originalitet. Spillemandsmusikken udgør et væsentligt identitetsgrundlag i den danske musiktradition.
Tak til Johannes Lund og Asger Gynther Nielsen for inspiration.