Værnengene
Værnengene og Tipperne - 2600 hektar der altid har været genstand for en hed debat
Landskabet ved den sydlige del af Ringkøbing Fjord er overvejende fladt og hæver sig kun ganske lidt over vandoverfladen. Dets historie går tilbage til 1500-årene, hvor tangen fra Holmsland begyndte at vandre mod syd. Dette betød sandflugt, som blev starten på dannelsen af Værnengene og Tipperne. Når tidevandet kom som følge af den direkte forbindelse med havet, blev et klæglag aflejret. Herpå kunne marskengens planter indvandre. Grønbjerg, Store og Lille Mjøl på Tipperne udgør rester af de klitter, der var årsag til sandflugten.
Følgen af sandflugten var, at engene mellem Bork og Nørre Nebel blev sat under vand, fordi afløbet fra åerne sandede til. Det første forsøg på at afhjælpe problemet skete allerede i 1719, da der blev gravet en nu sløjfet kanal gennem engene i Bork Mærsk.
I 1792 blev det første forsøg på at standse sandflugten foretaget ved et mislykket digebyggeri, men andre diger fulgte frem til 1806, hvor det lykkedes at stoppe sandflugten. Herefter kunne høslet-engene igen tages i brug, og samtidig dannedes nyt marskland med rige afgrøder til følge. På Værnengene blev området inddelt i parceller til høslet og græsning. Der afholdtes auktioner over hø-sletten. Ved denne lejlighed kom folk fra nær og fjern kørende, dels forbi Fahl Kro, dels sejlende fra Holmslands Klit.
På den nordligste del af Tipperhalvøen ligger det 450 hektar store fuglereservat ’Tipperne’, der er et af landets mest betydningsfulde. Stedet er mellemstation for enorme mængder trækkende gæs, ænder og vadefugle, der lander og æder på enge, vader og lavvandede områder. Tipperne har siden 1768 tilhørt staten. I 1898 indførtes bestemmelser om fredning af fuglelivet, der først blev effektive i 1928, hvor der blev ansat en opsynsmand. P.g.a. ændringer i landbruget udføres høslet og græsning på Tipperne som plejeforanstaltning, således at områdets karakter med åbne strandenge bibeholdes.
Helt mod nord ligger Tipperhuset, der fungerer som feltstation for reservatet. Fugleobservationerne foregår bl.a. fra et højt observationstårn med udsigt over hele den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Blandt opgaverne er systematiske tællinger af fuglebestanden efter nøje fastlagte principper samt ringmærkning af trækfugle. I en ældre bygning findes en udstilling om landskab, plantevækst og fugleliv i området. Adgang til reservatet er kun tilladt om søndagen, kl. 5-10 om sommeren og kl. 10-12 resten af året.
Hytterne
På Værnengene ligger 327 små jagthytter. Alle hytterne er forskellige og er bygget af det forhåndenværende materiale af de jægere der begyndte at gå på jagt i området i 1930’erne - og siden hen. De mindste hytter er på kun 8 m2. De hytter der blev bygget i 1950’erne er omkring 30 m2.
Byggematerialerne er fragtet til Værnengene på cykel eller knallert. De fleste havde ingen bil - og det var bestemt ikke velhavende mennesker der byggede hytterne. Hytterne ligger på statens arealer og altså på lejet grund. Myndighederne havde gennem mange år et ønske om at få dem fjernet, bla. fordi hytterne ligger midt i et sårbart fuglereservat.
I 1972 bliver Værnengene fredet og hytterne kræves nedrevet. Denne fredning bliver skærpet i 1977, hvor alt byggeri på Værnengene kræves nedrevet. Hytteejerne har et ønske om at hytterne kan bevares som en kulturarv og i perioden 1977 og indtil 2004 strides parterne om dette forhold.
I 2004 afgør Naturklagenævnet at fredningen fra 1977 underkendes og at hytterne skal inddrages i en ny fredning. Det er første gang i Danmarkshistorien, at en fredning er blevet annuleret. Den stærke modstandsbevægelse mod fredningsmyndighederne blev anført af østjyder fra Horsens-egnen. I spidsen var Kjeld Tørnæs - som iøvrigt var en bror til Laurits Tørnæs, amtsborgmester i Ribe Amt.
Det afgørende vendepunkt i sagen kom, da studerende fra Arkitektskolen i Aarhus besøgte, anerkendte og registrerede hytterne. Det gav myndighederne et alibi for at vende i sagen. Arkitektturen blev anerkendt og den særlige kultur omkring hytterne kunne herefter bevares.
Derfor må der heller ikke ændres på hytternes udseende. Hytterne skal benyttes som det de er bygget til - nemlig som et simpelt opholdssted for jægere. En del bruger dog i dag hytterne som et lille sommerhus. Der er ikke indlagt vand, el eller kloak i hytterne - og det bliver der heller ikke.
I 2016 kom lodsejerne på Værnengene med et forslag til Ringkøbing-Skjern Kommune om at opføre et madpakkehus til de mange besøgende i området. Huset skulle ligge nedenfor det tidligere fugletårn. I første omgang udarbejdede kommunen et forslag. Da området er fredet, blev forslaget sendt til Fredningsnævnet. Byggeriet startede i januar 2021 og tårnet stod færdig i starten af maj. Da der var nogle sikkerhedsproblemer, blev det først åbent for publikum i slutningen af maj, 2021.
Tårnet er 15 meter højt og herfra er der en pragtfuld udsigt i alle fire verdenshjørner. Der er mulighed for at opholde sig ved borde og bænke omkring tårnet. Der er fri adgang til tårnet hele døgnet/hele året.