Vestas’ historie går tilbage til 1898, da Hans Søren Hansen (1876-1953) grundlagde sin smedevirksomhed i Lem. Han stod simpelthen af toget for at etablere en smedevirksomhed. Sammen med sønnen Peder Hansen (1906-1992) drev han i de følgende årtier firmaet, der ekspanderede i mellemkrigstiden med fremstilling af stålrammer til industribygninger. På grund af materialemangel lå virksomheden stille under krigen, men sammen med ni kolleger omdannede Peder Hansen i 1945 familiefirmaet til et A/S under navnet Vestjysk Staalvarefabrik, der snart blev forkortet til Vestas.

Efter krigen fremstillede virksomheden køkkenmaskiner. Køkkenvægte, røremaskiner og en kartoffelmosrører - bare for at nævne nogle eksempler. Produkterne var af meget høj kvalitet og der var stor efterspørgsel lige efter krigen. Senere påbegyndte Vestas produktion af en mælkekøler til mælkejunger. Denne blev eksporteret og solgt i stort antal til hele verden.

Allerede i 1959 købte Peder Hansen de øvrige aktionærer ud og blev eneejer. I løbet af 1950’erne og 1960’erne ekspanderede Vestas stærkt. Virksomheden udnyttede landbrugets mekanisering og en stærk international industrialisering og vækst til at udvikle en række metalprodukter til både det danske og internationale marked, specielt landbrugsvogne og hydrauliske kraner til lastbiler. I 1960’erne rundede virksomheden 100 ansatte, og ved årtiets slutning eksporteredes næsten hele produktionen.

I midten af 1970’erne indså Vestas, at der måtte ændres strategi. Oliekrisen blev en mulighed. Det blev en almindelig kendt nyhed i verden, at de fossile brændstoffer havde en udløbstid.

Der blev eksperimenteret med forskellige vindmøller, men det foregik meget anonymt - og bag presenninger i maskinhallen i Lem. Nogle medarbejdere var bekymrede for fabrikkens soliditet. Andre medarbejdere undrede sig over hvad der foregik i skjul i den bagerste del af fabriksbygningen. Et af projekterne var den såkaldte DARRIEUS-mølle. Den var opstillet bag fabrikkerne i Lem. I dag udtrykker tidligere medarbejdere taknemmelighed over, at ingen kom til skade ved det projekt. Vindmøllen lignede et gigantisk piskeris.

I 1979 var det mere eller mindre kendt, at Vestas ville forsøge at fremstille en vindmølle. Vingerne blev produceret hos Erik Grove-Nielsen i Viborg, som kørte de færdigproducerede vinger til Lem i sin folkevognsrugbrød. Vingerne stak bagud af bilen - og det har i det hele taget været et noget tvivlsomt syn for byens borgere.

Peder Hansens søn - Finn Mørck Hansen - og den venstreorienterede fantast - og ingeniør, Birger T. Madsen blev pionerer i udviklingen af møllen og med god hjælp fra smedemester Karl Erik Jørgensen fra Herborg og lægestuderende, Henrik Stiesdal blev den første Vestas vindmølle udviklet i 1979/1980. Her lancerede Vestas den trevingede vindmølle for første gang. Samtidig vedtog politikerne støtte til opsætning af vindmøller i Danmark.

Den første mølle hed Vestas HVK (Herborg Vind Kraft). Den var på 30 KW og kostede kr. 122.000,-

Herefter gik det stærkt og der blev produceret og solgt i titusindvis af Vestas møller til hele verden. Særligt USA blev en betydelig afsætningskanal.

I 1985 går det galt. Støtteordningerne til vindmøller i USA bortfalder. En af de amerikanske kunder var - af samme årsag - gået konkurs. Og endelig beslutter den danske Schlüter-regering i al hemmelighed, at investorer i vindmøller nu skal have bopæl i umiddelbar nærhed af møllernes placering.

Virksomheden forsøges rekonstrureret under meget dramatiske omstændigheder, men det er ikke muligt og et kollaps af selskabet i 1986 er umulig at undgå.

I januar 1987 findes der nye investorer og et nyt selskab ser dagens lys, Vestas Wind Systems. Vognmandssønnen fra Troldhede, Johannes Poulsen bliver ansat som administrerende direktør og det viser sig, at han kan udvikle virksomheden. Johannes Poulsen var dengang 44 år og var på daværende tidspunkt ledig. Faktisk hjalp han lidt til i sin hustrus frisørsalon. Han blev en meget respekteret og meget afholdt leder af Vestas helt indtil 2002, hvor han selv valgte at gå

I 1998 flytter Vestas ind på havnen i Ringkøbing og i 2003 fusionerer Vestas med vindmølleproducenten NEG Micon i Randers. I 2008 flytter hovedkontoret til Aarhus hvor det stadig er beliggende.

Efter tre år med Svend Sigaard som administrerende direktør bliver det Ditlev Engel der i 2005 skal føre Vestas ind i en ny æra i den globale grønne omstilling. Siden har Anders Runevad beklædt posten og i dag er Henrik Andersen administrerende direktør i koncernen. Henrik Andersen er født i 1967. Han har gennem en årrække siddet i bestyrelsen for Vestas og er oprindelig uddannet i Jyske Bank.

I 2019 havde Vestas 24.300 ansatte i 79 lande. Alene i Danmark er mere end 5000 beskæftiget ved Vestas. Lige nu opererer Vestas med en 9 Mega-watt vindmølle.

VESTAS

Hotel Klitten i Søndervig

Parti fra Lønborg Hede