Bustur rundt om Ringkøbing Fjord
Tag med på en halvdagstur rundt om Ringkøbing Fjord. Det bliver en fortælling om en del af Danmark der ikke har fået så mange forsider, men som hele tiden har skabt sin egen mærkværdige historie.
Det bliver også en tur gennem noget af det mest fascinerende natur vi overhovedet har i Danmark – og som turister i hele Europa bruger hele deres opsparing på at besøge så ofte de har muligheden for det.
Søren Elbæk er født og opvokset omkring Ringkøbing Fjord og er guide på hele turen. Han fortæller om alt det der glider forbi vinduerne, men også om alt det der står mellem linjerne i Vestjylland.
Det er vedkommende og underholdende – og noget af det er faktisk rigtigt ..!
Turen tager ca. 5 timer. Der vil være indlagt pauser undervejs. Turen kan tilpasses efter behov.
Der er mulighed for at indhente et samlet tilbud på turen, indeholdende bus, chauffør, forplejning som medbragt madpakke eller på en restaurant på turen.