En lille historie fra et lille kursuscenter i en lille afkrog af Danmark en kold forårsdag i april i 2022
Det er en ganske almindelig onsdag på kursuscentret Laugesens Have i Vestjylland. Solen skinner på en råkold forårsdag i april. Der er ankommet en del gæster og der drikkes kaffe i alle hjørner af centret. En foredragsholder vandrer hvileløst frem og tilbage. Han er nervøs for det oplæg han skal holde om 10 minutter inde i mødelokalet. Et par kursister deler en historie om en brugtsvognshandel der gik i vasken i weekenden. Særligt den ene af kursisterne har en meget høj og dominerende latter. Af samme årsager påkalder han sig meget opmærksomhed.
Et par damer drøfter en strikkeopskrift fra et ugeblad. To ret og en vrang. Børnebørn? Nej - bare til mig selv. På terrassen er der en 4-5 stykker der vedligeholder den last de har forsøgt at slippe af med igennem årtier. Der står en tæt tåge af røg omkring dem, fordi denne dag rører der sig stort set ikke en vind over den 100 år gamle park. Når der lægges en måned til dette tidspunkt på året, står parken smukkere end nogen kan beskrive det - selvom det ofte er forsøgt. Den bøg der har stået helt gennemsigtig siden oktober - er ved at tage frakken på.
Pludselig får en midaldrende dame øje på en mand der ligger fladt ned på fliserne. Han er helt tydeligvis sejlet omkuld og lægger i en meget akavet stilling - som om han er smidt ned fra himlen. Et par meter fra ham ligger hans briller. Til den anden side ligger en kuglepen der helt tydeligvis er gledt ud af hans brystlomme. Scenen er definationen på en tragedie. Manden er sunket sammen med et hjertestop der har lammet ham øjeblikkeligt. Døden er tydeligvis indtruffet omgående.
Hun reagerer på refleks. Hun løber - ikke hen til manden, men ind i bygningen efter hjælp. Samtidig råber hun højt: “Der er en mand der har fået hjertestop!” Hendes stemme høres tydeligt ned gennem hovedgangen og hen til receptionen. Ingen er i tvivl om alvoren. Flere gæster reagerer ved at udråde: “Hvad siger du da ..?” eller “Det siger du ikke …?” - selv om de tydeligvis sagtens kan høre det.
Helt ind i køkkenet høres den tydelige stemme og når kokkens ører - der omgående erindrer sig det senest afholdte førstehjælpskursus. Han slipper omgående den kødfars han er ved at bearbejde - og styrter ud af døren, mens han skyndsomt tørrer sine fedtede fingre af i sin kittel. Han løber hen ad gangen mod hjertestarteren, som han flår ned af væggen.
Han løber med hjertestarteren op gennem centret. Gæster på gangen trykker sig op af væggen for at give den iøvrigt slanke mand plads til at komme forbi. Rædslen står allerede at læse i øjnene på dem. Hjertestop. Død. Udrykning. Ambulance. Omgående. Åh nej. Hvorfor lige nu? Hvorfor lige her? Det minder mig om min farmors død Ja, og min nabo. En mand med et kollosalt overbid siger pludselig: “Ja, og min overbo døde også af hjertestop. Han var godt nok noget træls, men alligevel …!”
Kokken har samlet sig betydelig opmærksomhed på sin vej - og flere fra personalegruppen følger efter ham og løber mod terrassen, hvor manden stadig ligger som var han støbt ned i fliserne. Helt tydeligvis uden egen bevidsthed. Måske er det allerede for sent? Måske har døden allerede overtaget krop og sjæl? Åh nej. Hvorfor lige her?
Et par gæster konstaterer pludselig, at det er havemanden. De har set ham flere gange, når han kommer listende gennem de offentlige arealer med tomme flasker efter aftenens fest. Og lidt senere kørende den anden vej med friske forsyninger til aftenens fest. De har alle bemærket hans venlige væsen, hans smil og hans milde latter.
Da kokken ankommer til havemanden, har han allerede gennemgået hjertestarterens procedure i sit hovede flere gange. Han ved præcis hvad der nu skal til - og han er parat til at tage ansvar for et andet liv. Han er allerede mentalt i gang med at barbere havemandens brede brystkasse. Hvis det overhovedet er til nogen som helst nytte? Hvis havemandens liv overhovedet kan reddes?
Pludselig løfter havemanden på de kolde fliser hovedet. Han kigger lidt forundret op på den forsamling af mennesker der har hobet sig op omkring ham. Så blinker han et par gange med øjnene og udbryder: “Hvad sker der?” “Er der noget galt”
“Har du hjertestop? Hvad er der sket? Faldt du bare lige pludselig om? De undrende gæster ventilerer egne erfaringer midt i den mærkværdige scene. “Min nabo var da sløj i flere dage, inden han fik hjertestop!” Overbiddet smed jokeren: “Ja, min overbo levede sgu næsten i 4 timer med et hjertestop, men det var da godt det fik ende …!” Den bemærkning fik en anden til at kigge undrende på hans overbid.
Havemanden sætter sig op på knæene og retter sine øjne fra den ene til den anden. “Hjertestop? Det tror jeg da ikke. Jeg er ved at bekæmpe murbier!” Jeg har lige lagt en plan for det. Jeg startede ved muren mod syd. Det er altid der det er værst, fordi ……” Og mens han ligger på knæene, kommer der en længere udredning af murbiens indre psykologi, vindretning, sol- og skyggeside og lidt anatomi om murbiens adfærd.
Herefter rejser han sig op - og det tager lang tid, når man har nået hans alder - og man skal have samtlige 2 meter med sig. Så børster han lidt sand af mave og bryst - og griner lidt forlegen. “Hår, det er længe siden jeg har fået så meget opmærksomhed fra så mange på een gang! Hår!”
Forsamlingen spreder sig. Nogle lidt flove over egen reaktion. Andre ret stolte over egen reaktion. Kokken tager det med ophøjet ro. Han hænger hjertestarteren tilbage på plads - og vender tilbage til sin kødfars i køkkenet. Foredragsholderen registrerer, at hans nervøsitet pludselig er væk. Overbiddet har skabt sig selv et tvivlsomt rygte der - med sikkerhed - vil få konsekvenser senere på dagen.
Kursisterne skodder cigaretterne, fylder kaffekopperne og bevæger sig mod mødelokalet. Undervisningen starter om et øjeblik - og foråret er - sådan virkelig for alvor - på vej …!