Å-stedet
Historien om en å - og de mennesker der gennem tiden har haft interesse i åen.
Vandløb har gennem historien været genstand for mange interesser og således også konflikter. Skjern Å er ingen undtagelse. Åens kolde vand har ydermere været den direkte årsag til en dansk konges død. Kong Hans (1455-1513) var i januar 1513 på vej fra Ribe til Aalborg. Hans hest styrtede i vadestedet over Skjern Å mellem Skjern og Tarm. Kongen blev - af indlysende årsager - våd og kold, men fortsatte sin rejse mod Aalborg - hvor han døde 14 dage senere.
Der er mange gode grunde til vandløbs næsten ikoniske betydning for de mennesker der bor omkring det. For det første kunne en å spærre for den tværgående trafik. Skjern Å blokerede således effektivt for den nord-syd gående trafik gennem Vestjylland. Det havde stor betydning for studeeksporten.
Dernæst var vand en energiresurse. Der blev etableret møller ved vandløbene og møllevirksomhed var uundværlig for landbosamfundet. I 1600-tallet var der 18 vandmøller indenfor Skjern Å systemet. Energiudnyttelse var - dengang som i dag - en magtfaktor og det skabte mange konflikter omkring åen.
Åløb var også drikkevand for mennesker og dyr - og dermed livsvigtig. Dengang eksisterede der ikke regler for drikkevandsindvinding. Det var den stærke der krattede rettighederne til sig - og det fik betydning for de områder der senere blev beboet.
Og endelig var åen naturligvis rig på fisk - og dermed føde til de mennesker der etablerede sig omkring åen. Der er fisket laks i Skjern Å siden 1400-tallet og der har eksisteret fiskelejer på Tipperne siden 1500-tallet.
Kampen om rettighederne til åen er ikke nogen stor nyhed i et historisk perspektiv. Konflikter omkring vandløb og åer har været velkendt og dokumenteret i hundredevis af år. Også omkring Skjern Å. Konflikterne er blevet en smule mere civiliserede, men konflikterne er stadig følelsesladede og komplicerede. Kulturhistorisk handlede det tidligere om overlevelse for de mennesker der boede i området. I dag er det en konflikt mellem udnyttelsen af de resurser der er omkring åen - og så hensynet til naturen og miljøet.
I Vestjylland har flere generationer forfulgt muligheden for at udnytte den lavtliggende og næringsfattige jord bedre. I 1700-tallet diskuterede man en regulering af Skjern Å, men det var umuligt at opnå enighed. Hvis man etablerede dæmninger et sted, fik det overskyggende konsekvenser for andre lodsejere et andet sted.
I midten af 1800-tallet blev der udtænkt planer om at tørlægge den sydlige del af Ringkøbing Fjord for at dyrke landbrugsafgrøder i arealerne. Lidt senere i 1800-tallet forsøgte først Søren Bagge og senere sønnen, Halvor Bagge at etablere en dæmning over Sandene fra Søndervig til Holmsland. En stormflod ødelagde ret hurtigt projektet - og gennem mere end 100 år stod dæmningerne med to gabende huller - som et vidne om, at menneskets kamp mod naturen ofte er ret håbløs.
Efter krigen i 1864 er det den jyske hede der bliver målet for nye landbrugsarealer. Hedeselskabet bliver stiftet i 1866 af Enrico Dalgas og herefter gennemføres en systematisk opdyrkning af den jyske hede - også i Vestjylland. Sideløbende hermed er der talrige forsøg på at få Skjern Å reguleret. Også disse projekter er Dalgas involveret i, men det lykkes ikke at få skabt enighed. Det er simpelthen ikke så enkelt, selv om det kunne synes oplagt. Interesserne omkring åen er massive - og en regulering får konsekvenser.
Jens Sønderup
Det er først efter 2. verdenskrig, at en regulering af Skjern Å igen bliver aktuel. Egentlig er det mindre oplagt. Danmark befinder sig i en omstillingstid. Industriudviklingen er tydelig i 50’erne - og landbruget må indtage en ny rolle i det danske samfund. Samtidig med denne omstilling, bliver landbrugets organisationer stærkere og deres indflydelse betydelig.
Og i denne periode bliver Vestjylland og vestjyder også ofre for en begyndende konflikt mellem land og by - og mellem et Danmark i øst og et Danmark i vest. Blandt andet derfor bliver en regulering af Skjern Å en politisk mulighed.
Den lokale modstand er faktisk stor. Også blandt de lodsejere der har jorde i området. De er ikke umiddelbart tilhængere af at staten skal regulere åen - og derved skabe nye dyrkningsarealer. Måske havde vestjyderne svært ved at se perspektiverne i projektet? Måske var det bare en almindelig modvilje mod forandringer - eller måske forudse de faktisk de konsekvenser det ville få? Modstanden mod projektet var formentlig en kombination af alle tre forhold.
Konkret får et møde på Missionshotellet i Skjern i 1955 afgørende betydning for sagen. På mødet er der almindelig udtalt modvilje mod projektet, men så tager det lokale folketingsmedlem for Venstre, Jens Sønderup ordet. Det går ikke stille af. Jens Sønderup (1894-1978) var ikke nogen ubetydelig politiker - og den almindelige respekt for politikere var utvivlsom større i 1955 end den er i dag. Jens Sønderup havde været minister i flere omgange. Han sad i Folketinget i mere end 25 år. Der blev stille blandt tilhørerne, når han tog ordet.
Jens Sønderup opfordrede til en gennemførelse af en omfattende regulering af Skjern Å. Han argumenterede langt og længe, og afsluttede sin tale med en opfordring til at stemme for forslaget - mest af alt fordi “det ka betål sæ …!” Det var et argument de tvivlende lodsejere ikke kunne stå for - og efter en afstemning viste det sig, at 70 % af de tilstedeværende stemte for en regulering.
Jens Sønderup var ikke nogen rummelig politisk skikkelse. Han er blandt andet kendt for begrebet de “røde lejesvende” om journalister på Danmarks Radio. En sag han iøvrigt senere tabte i retten. I anlægget i Skjern står en mindesten rejst af Skjernkredsens Venstre i 1979. På stenen har man valgt et citat fra Jeppe Åkjærs digt, Historiens Sang fra 1917 - “Som dybest brønd, gir altid klarest vand”.
Jeppe Åkjærs pointe med digtet er, at vi skal forstå historien og lære af den. Des dybere en brønd er, des klarere er vandet. Hvis Jens Sønderup havde taget Åkjærs digt helt bogstaveligt ved det offentlige møde, havde han måske undladt at argumentere så hårdt for en regulering af Skjern Å. Allerede i midten af 50’erne var man helt bevidst om konsekvenserne af så omfattende en regulering. Jeppe Åkjær er iøvrigt siden blevet defineret som Danmarks første arbejderdigter. Alene af den årsag er det egentlig tankevækkende, at Skjernkredsens Venstre valgte netop Jeppe Åkjærs citat på mindestenen.
Under alle omstændigheder er historikere enige om, at det offentlige møde på Missionshotellet i Skjern bliver helt afgørende for en senere vedtagelse af projektet i Folketinget i 1960. Projektet var beregnet til at kose ca. 25 millioner. Det svarer til omkring 250 millioner i nutidens penge.
Arbejdet blev påbegyndt den 12. marts 1962 - og den 29. maj 1968 blev det færdige arbejde præsenteret. Det mest bemærkelsesværdige i den forbindelse var, at kongehuset havde afslået en invitation. Frederik den 9. ønskede ikke at deltage. Det var almindelig velkendt, at kongehuset ikke bakkede op om projektet - og senere skulle denne modstand blive udtrykt meget mere konkret. Jens Smedegaard Mortensen var formand for lodsejerudvalget og han blev indstillet til et ridderkors. Da gårdejeren var i København for at takke for ridderkorset, benyttede han lejligheden til at spørge kongen om ikke han havde lyst til at komme og se projektet. I den forbindelse skulle kongen have udtrykt sin modstand mod projektet meget direkte. Kongen så aldrig projektet.
Danmarks Naturfredningsforening var ikke imod projektet. Det kostede senere formanden Vagn Jensen hans formandspost. DN har siden udtalt sin direkte modstand mod reguleringen meget direkte og vedholdende.
Nu var Skjern Å endelig lagt i lænker - som det blev udtrykt af Jens Smedegaard Mortensen. Senere måtte man smerteligt konstatere, at det kan have alvorlige konsekvenser, når mennesker forsøger at lægge natur i lænker. Ikke desto mindre valgte man at rejse en mindesten over bedriften ved Pumpestation Nord i 1977. På det tidspunkt var der allerede fremsat flere forslag om at projektet var helt uansvarligt og at åen skulle tilbagereguleres. Socialdemokraten Jens Kampmann udtrykte det allerede i 1974.
Der var en afgrundsdyb kløfte mellem holdningerne til projektet. Den uenighed blev mere udtalt senere, da spørgsmålet om en tilbageregulering efterhånden blev mere og mere konkret. Reguleringen var sket på grundlag af økonomiske landbrugsinteresser og understøttet af Hedeselskabet og landbrugets organisationer. Op gennem 90’erne opstod et krav om hensynet til naturen og i 1998 blev det vedtaget af gennemføre danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekt til knap 300 millioner kroner.
Opbakningen til naturgenopretningen bredte sig og da den konservative borgmester Egon Søgaard i Skjern udtalte sin kritik af reguleringen af Skjern Å, fik han ørerne i maskinen i den borgerlige fløj på Christiansborg. Senere måtte de medgive ham, at han havde - helt ret.
Første del af naturgenopretningsprojektet var gennemført i 2000 - og her deltog kongehuset i skikkelse af Prins Joachim. Socialdemokraten Svend Auken der havde kæmpet en lang og indædt kamp for projektet var også til stede. Symbolsk blæste der den dag en pelikan hen over å-dalen. Tilfredsheden med naturgenopretningsprojektet var helt samstemmende fra befolkningens side, mens begejstringen fra landbruget var mere kølig. Også jægerne var bekymrede, men Svend Auken lovede, at projektet først og fremmest ville komme til at tilgodese den naturelskende del af befolkningen.
I dag er der 20 km. cykelstier og mere end 40 km. naturstier i ådalens område. Der er næsten 30 p-pladser i området - og ådalen bliver besøgt af hundredetusindvis af borgere og turister hvert år.
I 2017 forsøgte Ringkøbing-Skjern Kommune at få Skjern Å deltaet etableret som en nationalpark. Det lykkedes ikke. Der kunne ikke opnåes tilstrækkelig lokal enighed om arealernes anvendelse - eller begrænsninger i anvendelsen af arealerne. Ej heller muligheden for at give deltaet status som Naturnationalpark lykkedes et par år senere. Det er som om der ikke eksisterer en ægte vilje til at overlade området helt til naturen.
Den konflikt der har rødder i 1400-tallet eksisterer endnu. Interesserne omkring åen er mange og meget forskellige. Konflikten er kulturhistorisk. Den er overleveret gennem generationer. Den er reel og den er meget følelsesladet.
Skjern Å-dalen er noget af det mest unikke natur der findes i Europa. Det er ganske enkelt enestående. Uanset benævnelser og betegnelser, så kan naturen i ådalen nydes, men et åsted - det er det stadig.
Kilder:
Bo Fritzbøger - Vandets veje, 2009
Ivan Nielsen og Hans-Henrik Schierup, Skjern Å, 2007
Kjeld Hansen, Det tabte land, 2008
Kjeld Hansen, Folk og fortællinger, 2011