Tragedien i Hvide Sande
Det er søndag den 9. december 1951 i Hvide Sande. Byen er stadig ung. Officielt stiftet 30. august 1931 i forbindelse med etablering af slusen og havnen. Hermed var der skabt en forbindelse mellem fjord og hav - og herefter kunne Hvide Sande begynde en udvikling.
Byens navn tager udgangspunkt i det syn fjordfiskerne mødte, når de spejdede mod området fra deres fiskerpramme ude i Ringkøbing Fjord. Dengang var klitterne mere bare og de hvide klitbakker lyste tydeligt op mod vest - og fiskerne brugte dem til at navigere efter.
I 1896 forliste fem fiskere ud for kysten ved Årgab. Fire fiskere omkom og denne episode betød at vækkelsen kom til Klitten og herefter blev der bygget missionshuse på hele Klitten. Indre mission har fyldt - og fylder meget - blandt befolkningen i Hvide Sande. Den stærke tro på Gud har været en stærk støtte i en hverdag præget af usikkerhed, fattigdom og nøjsomhed.
Denne søndag er ikke usædvanlig. Det blæser kraftigt i den lille havneby, som på dette tidspunkt har omkring 1200 indbyggere. Det blæser ofte på Klitten - så det er ikke noget man er synderlig påvirket af.
Hvide Sande, ca. 1951
Den dengang knap 30 årige Kristian Enevoldsen går om formiddagen en tur på havnen. Tre dage forinden havde hans hustru født en lille dreng. Han møder på havnen venner og bekendte - og selv om de har været vidne til selv meget stærke storme på havnen, er de enige om, at det blæser usædvanlig meget denne søndag.
Kristian Enevoldsen (1922-1986) bliver senere politiker og borgmester i Holmsland Kommune og den lille dreng der blev født tre dage forud for denne historie er hans søn, Iver Enevoldsen der også blev borgmester i Holmsland Kommune og senere i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Denne søndag udvikler stormen sig - og sidst på eftermiddagen bliver Kristians bror - Iver - kaldt til tjeneste. Kristians far har gennem flere år været bådmand ved redningsvæsenet i Hvide Sande. Familien ved hvad det betyder - og kender også risikoen ved dette arbejde.
Kristian er nu ikke bekymret denne dag. Vejret tilsiger ikke, at redningsbåden skal gå ud. Uvejret er simpelthen for voldsomt, men alligevel tager han ophold på havnen om eftermiddagen for at følge udviklingen.
Anledningen er, at en hollandsk sandpumper - “Kinhem” - var ankret op ud for Hvide Sande Havn. Sandpumperen var sejlet ud fra Thyborøn tidligere på dagen og var på vej til Esbjerg. Senere skulle den sejle til Rotterdam. Der var ikke radio ombord - og det viser sig at være skæbnesvangert. Klokken 17.40 konstaterede man et signalblus fra sandpumperen, men det er usikkert om skibet virkelig er i havsnød. Redningsfolk og redningsbåd holder sig klar på havnen, men har endnu ikke besluttet sig for at sejle ud til den hollandske sandpumper. Det hollandske skib lå 3 sømil fra land - svarende til ca. 5,5 km. fra land.
Et par redningsfolk bevæger sig op i klitterne i et forsøg på at blive klogere og kigge efter skibet. Netop da de står i klitterne og spejder udover det frådende hav, opsendes en rød lyskugle, hvilket betød alvorlige problemer. De træffer herefter omgående en beslutning om at gå i redningsbåden og sejle ud til det nødlidende hollandske skib.
Der er otte mand ombord. Iver Enevoldsen, Aage Iversen, Marius Jensen, Karl Johannes Frandsen, Thyge A. Thygesen, Christian Thomsen, Christian Pejsen Christensen og bådfører Jens Sørensen Christensen. Hans Lodberg Tarbensen skulle også have været en del af besætningen, men han gik på strandvagt fra Lyngvig Fyr til Søndervig denne søndag - og da han endelig kom på havnen i Hvide Sande, var redningsbåden allerede på vej ud. Han nåede det ikke. Det reddede måske hans liv.
Redningsbåden MRB21 var bygget i 1933. Der var tale om en åben redningsbåd, men det var ikke usædvanligt på daværende tidspunkt. Motoren var stærk og båden var synkefri. MRB21 var blandt redningsvæsenets nyeste og bedste redningsbåde.
Redningsbåden kommer ret hurtigt ud til sandpumperen og gennem en simpel, men også meget vanskelig kommunikation mellem sandpunmperen og redningsbåden viser det sig, at den hollandske sandpumper ikke har brug for akut hjælp, men blot har brug for bugserhjælp.
Redningsbåden beslutter sig for at vende tilbage til havnen denne farefulde sejlads begynder godt og efter kort sejltid kastede de den såkaldte slæbepose ud. Denne blev brugt for at tage farten af redningsbåden i hårdt vejr. Ved en høj sø sprang slæbeposen og redningsbåden MRB21 kæntrede, hvorved de otte mand blev slynget overbord.
Tre af redningsmændene klamrede sig til båden - der nu lå med kølen i vejret. De fem øvrige redningsfolk var meget hurtigt ude af syne. De tre på kølen af redningsbåden driver med båden ind mod land i det hårde vejr - og bliver skyllet op på stranden ca. kl. 21.00
Båden blev skyllet ind på stranden med kølen i vejret. Tre redningsfolk klamrede sig til båden og reddede derved livet
Her bliver de tre omgående reddet af borgere fra Hvide Sande der har taget opstilling ved stranden for at følge den dramatiske tur ind fra havet. Samtidig begynder ligene at skylle op på stranden. Efter en times tid kan alle tilstedeværende konstatere de ufattelige omkostninger denne tur med redningsbåden har haft. Fem mænd er druknet i havet. Tre er reddet, hvoraf en er meget hårdt medtaget.
De omkomne bliver bragt til sygehuset i Ringkøbing, men der er intet at stille op. Alle genoplivningsforsøg er formålsløse.
I dagene efter ulykken rejser der sig vrede mod den - tilsyneladende - meningsløse ulykke. Den hollandske sandpumper havde ikke brug for redningsbådens hjælp og der var i det hele taget stor tvivl om nødblussenes betydning. Uanset - har fem mænd betalt den ultimative pris for deres mod og deres insisteren på at hjælpe i havsnød.
De fem omkomne blev begravet ved en fælles begravelse fra Lyngvig Kirke. Der var repræsentanter fra hele landet. Kirken var fyldt til bristepunktet og udenfor kirken var der opsat højttalere til dem der måtte opholde sig udenfor. Den danske sanger Aksel Schiøtz (1906-1975) tilbød at synge i kirken uden honorar. På dette tidspunkt var han på bagkanten af sin fantastiske karriere, men der blev stille i kirken da den folkekære sanger sang B. S. Ingemanns “Lyksalig, lyksalig - hver sjæl som har fred” Det skønnes at der deltog op mod 3000 ved begravelsen.
Efter ulykken blev der etableret en fond til de pårørende. Der blev indsamlet næsten kr. 500.000,- svarende til omkring 8 millioner kroner i 2022. Pengene blev løbende udbetalt til nogle af de efterladte - særligt de familier med små børn. Fonden blev opløst i 1984 efter at alle pengene efterhånden var udbetalt.
Efterfølgende blev der i 1953 opstillet en mindesten nord for slusen. Mindestenen er betalt af den hollandske regering og blev indviet med en tale af Kong Frederik den 9. Den gamle redningsbåd MRB21 står i dag ved Fiskeriets Hus og trænger til en gennemgående renovering.
Tragedien er blevet en del af den samlede historiefortælling om Hvide Sande. Redningstjenesten i havnebyen er en del af byens identitet. Det er en risiko ved at bo, leve og arbejde ved havet - eller på havet. I 1951 var der otte mand der påtog sig en opgave for at hjælpe et skib i nød. De levede med en risiko for at dø af deres arbejde. Denne dag mistede fem livet og 20 børn blev faderløse på et øjeblik.