En lige linje mellem Blicher og Bornholm …!
I juni hvert år afholdes Folkemødet på Bornholm. Siden 2011 har Folkemødet tiltrukket alt hvad der kan krybe og kravle af politikere, journalister, politiske kommentatorer, public-service bureauer, kommunikationstjenester og - nå, ja såmænd også borgere henført til kategorien - folket! Arrangementet har tiltrukket mere end 100.000 mennesker hvert år. Forbilledet er svensk. Der har været afholdt folkemøde på Gotland siden 1968, hvor den tidligere svenske statsminister Oluf Palme iøvrigt var blandt initiativtagerne.
Og dog. Faktisk har der været folkemøder i Danmark tidligere i historien. Initiativtager hertil var præsten og forfatteren St. St. Blicher (1782-1848) og Himmelbjerget var rammen om det første folkemøde i Danmark. Det var 1. august 1839 og arrangementet tiltrak omkring 600 mennesker. Der blev afholdt ialt 6 folkemøder på Himmelbjerget og sidste gang var i 1844 med mere end 7000 deltagere. Møderne på Himmelbjerget havde det primære formål at være en festival for forfattere, kunstnere og visesangere. Blicher var meget nationalistisk anlagt og var meget optaget af sammenhængen mellem almindelig værnepligt og politiske rettigheder. Han udtrykte stor kærlighed til fædrelandet og et af de fineste eksempler er digtet “Kær est du fædreland” som er en ubetinget hyldest til den jyske natur.
(St. St. Blicher taler på Himmelbjerget ved det første stævne i 1839. Maleri af Valdemar Neiiendam)
St. St. Blicher var præst i Spentrup kirke ved Randers i perioden 1825-1847. Han var enebarn og havde gennem hele livet et noget svigtende helbred. Han døde i 1848 og er begravet på Spentrup Kirkegaard.
Efter møderne på Himmelbjerget tog Blicher initiativ til nye folkemøder. Han forsøgte at arrangere et folkemøde på Hohøj ved Mariager i 1846 og skrev i den forbindelse “Jyden han er stærk og sej”. Sangen er blevet ikonisk for en jysk identitet og særegenhed. Desuden var sangen et værn mod det tyske, som få år senere blev en stor national konflikt. Man kan mene om det litterære udtryk hvad man vil, men man kan ikke diskutere kendskabsgraden til sangen. Den er kendt af enhver - og i Hans Casper Simonsens meget simple melodi - er den blevet sunget ved alle mulige lejligheder gennem mere end 175 år.
Det pudsige er, at det folkemøde den blev skrevet til - blev aflyst. Så sangen er et produkt af et arrangement der ikke blev til noget. Der var simpelthen ikke tilstrækkelig tilslutning til Blichers arrangement på Hohøj og det var først i 1912 at Jeppe Åkjær fik succes med afholdelse af folkemøder på Hohøj. Ved den lejlighed blev der iøvrigt rejst en mindesten med Blichers føromtalte sang indhugget. I 1930’erne var folkemøderne på Hohøj meget populære og statsminister Thorvald Stauning talte ved folkemøderne i 1931 og 1932.
(Mindestenen med “Jyden han er stærk og sej” som Jeppe Aakjær fik rejst på Hohøj - 66 år efter det mislykkede forsøg på at etablere et folkemøde samme sted)
Hohøj er en 110 meter høj bakke og på toppen ligger Danmarks største gravhøj fra bronzealderen. Der har tidligere været udsigt til Viborg Domkirke fra højen
I dag har Hohøj en tæt tilknytning til partiet Radikale Venstre og partiets skiftende ledere har talt på stedet på Grundlovsdag.
Den folkelige opbakning omkring demokrati og nationale spørgsmål fortsætter på Bornholm. I dag er mange demokratiske spørgsmål lagt i hænderne på professionelle - og folket bliver mere tilskuer til en debat mellem medievante og medieeksponerede journalister og kommentatorer. Om dette kan man mene hvad man vil. Politik er blevet kompleks. Efter min opfattelse skal det ikke afholde folket fra at blande sig. Det er ikke forbeholdt jyder, men Blicher tror nu alligevel jyden har en særlig tilgang til sagen …
“Føst næ dær æ nøe pofahr,
kommer jyden ud å dar;
men han goer ett ind igjen,
fa’ de uhn han hå gjent hen …”